PENTHOUSE I KØBENHAVN V.

Opgaven:

Lejligheden på toppen af ejendommen var relativt ny og havde kun været brugt som ‘teaterlejlighed’ uden bopælspligt af de tidligere ejere. Den var derfor indrettet med et enkelt soveværelse, ingen opbevaringsplads og med enkelt, hvidt inventar i køkken og badeværelse.

Løsningen:

For at skabe følelsen af hjem og hygge, blev det besluttet at arbejde i farver på inventaret. Lejligheden bibeholdt hvide vægge, med udtagelse af et par flader der har fået tapet eller kalkmaling for at trække endevæggene i det lange rum lidt tættere på.

Væggen til soveværelset blev fjernet og der blev skabt et åbent køkken-alrum. Det nye soveværelses vægge består af skabsløsninger med masser af opbevaringsplads, hvor noget kan tilgås fra entréen og det meste fra soveværelset.

En specialfremstillet snedkerløsning blev fremstillet til lejlighedsvis opdeling af stuen. Det betyder at stuen kan fremstå i den fulde længde af rummet, når der er behov for mere gulvareal, f.eks. til juletræet eller som dansegulv til fester. Til gengæld kan væggen køres ud ved et tryk på en knap, så et rum bag væggen kommer til syne. I rummet er der skabt plads til det der ikke er i brug hver dag, som f.eks. en gæsteseng og børnebørnenes legetøj. Kontorpladsen derimod kan anvendes uanset om væggen er kørt frem eller tilbage.

På badeværelset blev en let væg fjernet, der kamouflerede installationer men derudover også havde efterladt et hulrum. Hertil blev fremstillet en snedkerløsninger hvor vaskemaskinen, der før var placeret ved siden af vasken i noget der mindede om et underskab fra et køkken, blev indbygget, ligesom toiletpapir, -børste m.m. også fik plads i skabsvæggen. Resten af inventaret på badeværelset fik også et designløft med messing og mørkrøget eg, så det samlet set fremstår langt mere eksklusivt.

Projektet stod færdigt maj 2023